Whistleblowerloven, lov nr. 1436 om beskyttelse af whistleblowere

Lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven) er Danmarks whistleblowerlov. Danmark vedtog den den 24. juni 2021 og blev det første EU-land til at omsætte EU's whistleblowerdirektiv til national lovgivning. Loven trådte i kraft den 17. december 2021. Den går også videre end direktivet. Den omfatter alvorlige overtrædelser af dansk ret, ikke kun EU-retten. Nedenfor forklarer vi, hvem der skal handle, hvad du skal etablere, hvilke frister du skal overholde, og hvilke bøder du risikerer.

Danmark handlede først og gik videre end det, Bruxelles bad om

EU gav medlemsstaterne frist til den 17. december 2021 til at indføre direktivet. Danmark slog den frist med næsten seks måneder. Folketinget vedtog loven den 24. juni 2021, før noget andet land i unionen.

Den danske lov er bredere end direktivet. Bruxelles krævede kun beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Danmark tilføjede et andet spor. Efter loven kan du også indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold efter dansk ret, såsom svig, bestikkelse, seksuel chikane eller grove overtrædelser af pligter på arbejdspladsen.

"Loven finder anvendelse på følgende: 1) Indberetninger om overtrædelser af EU-retten, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. 2) Indberetninger, der i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold."
§ 1, stk. 1, i Lov om beskyttelse af whistleblowere

Nogle forhold falder uden for loven. Den omfatter ikke klassificerede oplysninger, advokaters og lægers tavshedspligt, en domstols voteringer eller sager inden for strafferetsplejen. Sektorregler med deres egne indberetningsordninger fortsætter ved siden af loven.

Hvem beskytter loven?

En whistleblower efter loven er enhver, der indberetter en overtrædelse, som vedkommende er blevet bekendt med gennem sit arbejde. Vi går i dybden med det hele i vores artikel om hvem der er whistleblower. Loven opregner de personer, den omfatter:

• ansatte i den private og offentlige sektor;
• selvstændige erhvervsdrivende;
• aktionærer og medlemmer af ledelses- eller tilsynsorganer;
• frivillige samt lønnede eller ulønnede praktikanter;
• personer, der arbejder under kontrahenter, underleverandører og leverandører;
• tidligere ansatte, selv efter at ansættelsen er ophørt;
• jobansøgere, der har fået oplysningerne under ansættelsesprocessen.

Beskyttelsen rækker videre end whistlebloweren alene. Den omfatter også formidlere, der bistår med indberetningen. Tredjeparter med tilknytning til whistlebloweren er også omfattet, såsom kolleger eller pårørende, der kunne blive udsat for gengældelse, sammen med virksomheder, som whistlebloweren ejer eller arbejder for. Én betingelse løber gennem det hele. Whistlebloweren skal have haft rimelig grund til at antage, at oplysningerne var sande og var omfattet af loven, da vedkommende sagde fra. Er den betingelse opfyldt, fastslår loven, at du ikke har brudt nogen tavshedspligt og ikke bærer noget ansvar for indberetningen.

Hvilke arbejdsgivere skal etablere en intern whistleblowerordning?

Pligten afhænger af antallet af ansatte. Enhver arbejdsgiver med 50 eller flere ansatte skal drive en intern whistleblowerordning, hvor de ansatte kan indberette de forhold, loven omfatter.

"Arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvorigennem ansatte kan indberette oplysninger omfattet af § 1, stk. 1."
§ 9, stk. 1, i Lov om beskyttelse af whistleblowere

Startdatoerne kom i to bølger. Den offentlige sektor og private virksomheder med 250 eller flere ansatte skulle være klar den 17. december 2021, den dag loven trådte i kraft. Mindre private virksomheder, dem med 50 til 249 ansatte, fik to år mere og havde frist til 17. december 2023. Justitsministeren kan også udvide pligten til arbejdsgivere med under 50 ansatte efter en risikovurdering.

Mindre enheder behøver ikke handle alene. Private virksomheder med 50 til 249 ansatte kan dele ressourcer om at modtage og undersøge indberetninger. Koncerner kan drive en fælles ordning. To eller flere kommuner kan varetage opgaven i fællesskab eller overlade den til en af dem.

Hvordan etablerer du den interne indberetningskanal?

Loven kræver, at du udpeger en upartisk person eller afdeling til at drive ordningen. Den enhed modtager indberetninger, følger op og giver feedback til whistlebloweren. Du kan overlade rollen til en ekstern tredjepart, så længe vedkommende opfylder de samme regler. Kanalen skal kunne modtage indberetninger skriftligt, mundtligt eller begge dele, og efter anmodning give whistlebloweren mulighed for at indberette på et fysisk møde.

To frister ligger i kernen af ordningen. Du bekræfter modtagelsen af en indberetning inden for 7 dage. Du giver whistlebloweren feedback hurtigst muligt og senest 3 måneder fra den bekræftelse. Ordningen skal holde identiteten på whistlebloweren og enhver, der nævnes i indberetningen, fortrolig, blokere uautoriseret adgang, oplyse de ansatte i klare vendinger om, hvordan de indberetter, og føre skriftlige optegnelser over, hvordan den drives.

WeMoral er whistleblowersoftware bygget til formålet, klar til Lov nr. 1436. Den holder hver indberetning inden for den upartiske enhed, loven kræver, og viser den kun til de personer, du udpeger. Den modtager også anonyme indberetninger, forseglet så kun enheden kan læse dem. Du driver den fra dag ét, og den leveres med en guide til at gå i drift med indberetningskanalen.

"En arbejdsgiver skal fastlægge passende procedurer for whistleblowerordningen, som sikrer: 1) at whistlebloweren modtager en bekræftelse på modtagelsen af indberetningen inden for 7 dage; 2) at indberetninger følges omhyggeligt op; 3) at whistlebloweren modtager feedback hurtigst muligt og senest 3 måneder fra bekræftelsen af modtagelsen."
§ 12, stk. 2, i Lov om beskyttelse af whistleblowere

Indberetning til Datatilsynet

Danmark oprettede ikke en ny tilsynsmyndighed for whistleblowere. Landet overlod den eksterne kanal til Datatilsynet. Myndigheden etablerede sin egen uafhængige ordning til at modtage og behandle indberetninger. To snævre områder har separate kanaler. Justitsministeriet driver en for efterretningstjenesten (PET). Forsvarsministeriet driver en for forsvarets efterretningstjeneste (FE).

Den eksterne kanal fungerer efter samme mønster som den interne. Den bekræfter en indberetning inden for 7 dage og giver feedback inden for 3 måneder, forlænget til 6 måneder i velbegrundede tilfælde. Den kan afslutte en sag, der er klart mindre alvorlig, eller som ikke tilføjer noget til en tidligere indberetning. Enheder, der driver en ekstern ordning, offentliggør oplysninger om deres arbejde mindst en gang om året.

Hvilken beskyttelse er der mod repressalier?

Kernen i loven er forbuddet mod repressalier. En whistleblower, der indberetter efter reglerne, må ikke udsættes for repressalier, en trussel herom eller et forsøg herpå, fordi vedkommende har sagt fra. Hvis en afskedigelse bryder det forbud, fastslår loven, at den skal tilsidesættes, og ansættelsen genoprettes, hvor medarbejderen ønsker det. En whistleblower, der udsættes for repressalier, har ret til godtgørelse.

Loven flytter også bevisbyrden over på arbejdsgiveren. Whistlebloweren skal ikke bevise, at skaden var gengældelse for indberetningen.

"Hvis en whistleblower påviser, at vedkommende har foretaget en indberetning eller offentliggørelse efter denne lov og har lidt en ulempe, påhviler det den anden part at bevise, at ulempen ikke udgjorde repressalier for indberetningen."
§ 29, stk. 1, i Lov om beskyttelse af whistleblowere

Sanktioner ved overtrædelse af reglerne

Danmark understøtter loven med bøder. Der er ingen fængselsstraf i selve loven og ingen belønning eller dusør til whistlebloweren. Hvem der betaler, og for hvad, fordeler sig sådan:

Bøden for brud på tavshedspligten betyder mest i den daglige praksis. At lække, hvem whistlebloweren er, med forsæt eller ved grov skødesløshed, er en strafbar handling efter loven. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men den kan sættes i kraft dér ved kongelig anordning.

Danmark skrev sine regler tidligt, så landets myndigheder og domstole har haft længere tid end de fleste til at omsætte dem i praksis. Flere EU-lande lænede sig op ad den danske tekst, da de udarbejdede deres egne love. Alligevel er ordene på papiret kun begyndelsen. Det, der tæller, er, om hver indberetning når den rette person, forbliver fortrolig og får et svar, før fristen udløber, måned efter måned. For at se, hvordan Danmark placerer sig ved siden af resten af Europa, kan du læse vores liste over whistleblowerlove efter land.