Konsekvenser af manglende gennemførelse af whistleblowing-politik

Konsekvenser af manglende gennemførelse af whistleblowing-politik

Agata Malik-Bosak |

Whistleblower-direktivet af 23. oktober 2019 trådte i kraft i EU-landene allerede i december 2021 Arbejdsgivere fra den offentlige og private sektor, der beskæftiger mindst 50 og højst 250 ansatte, er forpligtet til at gennemføre et system til gennemførelse af rapporter om forskellige former for uregelmæssigheder senest den 17. december 2023 (virksomheder med over 250 ansatte var forpligtet til at gennemføre systemet inden december 17. 2021).

Vigtigt: Enheder som banksektorer, investeringsfonde, mæglerhuse, forsikringsselskaber og pensionsselskaber skal have et sådant system uanset antallet af ansatte, mens virksomheder med færre end 50 ansatte frivilligt kan oprette en intern rapporteringskanal.

Selv om tiden til at gennemføre direktivet er kort, er sanktionerne for at ignorere loven høje. I Polen indeholder udkastet til retsakt en bestemmelse (art. 60), der indfører en strafferetlig sanktion - det kan være en bøde, en straf for frihedsbegrænsning eller endda en frihedsstraf i en periode på op til 3 år. Disse sanktioner pålægges individuelt for fysiske personer, der forvalter et bestemt selskab, ikke den beskæftigende enhed.

Direktivet beskriver også sanktioner for whistleblowers, der ligger ved indberetning af svigagtig forseelse og lovovertrædelser. Whistleblower er derefter underlagt identiske strafferetlige sanktioner - en bøde, fængsel eller fængsel på op til 3 år. Hvad er vigtigt - disse sanktioner gennemføres kun, når det er bevist, at whistleblower bevidst har fremstillet beviser eller har til hensigt at skade nogen med sin rapport. Hvis det efter verifikationen af hans klage viser sig, at det ikke overtræder loven, men de havde ret til at mistanke om, at det er - så behøver de ikke at frygte nogen konsekvenser. Det handler kun om at udelukke muligheden for at bruge handlingen til whistleblowers som et redskab til at løse private interesser hos en person og skade nogen med vilje.

Udkastet informerer også om, hvem der ellers kan retsforfølges. Det er mennesker, der:

  • gør rapportering vanskelig
  • ønsker at hævne sig på whistleblowers, eller skræmme dem,
  • overtræder reglerne om absolut fortrolighed garanteret til whistleblowers
Fandt du artiklen interessant? Del det med andre
Du kan være også interesseret i